Heksepraksis: Årshjulet og de 8 sabbatter
Din indre rejse gennem årets cyklus · [email protected]
Beskrivelse
I denne episode dykker vi ned i Årshjulet og de otte sabbatter – naturens rytmiske kredsløb gennem året. Jeg fortæller om, hvad Årshjulet er, hvor det stammer fra, og hvordan det bruges i heksetraditioner, folketro og naturbaseret praksis som en måde at følge årstidernes skiften og spejle det indre liv i det ydre landskab. Vi bevæger os gennem de otte sabbatter – fra Samhain til Mabon – og ser på deres overordnede energi, betydning og placering i året, med både de kendte navne og de mere danske betegnelser. Fokus er ikke på faste regler eller præcise datoer, men på rytme, cyklus og på at mærke energien, som den udfolder sig over tid. Jeg deler også mine refleksioner om, hvordan man kan arbejde med sabbatterne som perioder snarere end enkelte dage, og hvordan man kan lade naturen, årstiden og ens egen hverdag guide, hvornår og hvordan man markerer dem. Episoden handler om at give plads til en fleksibel, personlig praksis – uden krav om at gøre tingene “rigtigt”. Denne episode er en introduktion og en helhedsforståelse af Årshjulet. Når vi bevæger os gennem året, vil der komme mere uddybende episoder om hver enkelt sabbat, hvor jeg går i dybden med historie, ritualer, refleksioner, gåture, meditationer og inspiration til praksis.