#169: Årets cyklus uge 36: Overgang
Din indre rejse gennem årets cyklus · [email protected]
Beskrivelse
Årets cyklus uge 36: Overgang I uge 36 bevæger vi os fra sensommeren ind i efteråret. Naturen står midt i en overgang, hvor sommeren stadig kan mærkes, samtidig med at de første tegn på efteråret begynder at vise sig. Dagene bliver kortere, lyset ændrer sig, bladene begynder at skifte farve, og svampene dukker op i skovbunden. I dette afsnit ser vi på overgangen i naturen som et spejl for vores eget liv. For hvad sker der, når vi selv står mellem to perioder? Hvad er vi vokset fra, hvad tager vi med os, og hvad er vi klar til at give plads til? Du får ugens mantra “Jeg giver plads til forandring” samt en gåtur, en guidet meditation, et ritual og tre refleksionsspørgsmål, som du kan bruge gennem ugen. Du kan lytte til hele afsnittet på én gang eller vende tilbage til de enkelte dele, når du har lyst. Jeg håber, du får lyst til at følge naturens rytme og lægge mærke til den overgang, der sker lige nu – både omkring dig og i dit eget liv.