Beskrivelse
I det her afsnit dykker vi helt ned i Tvillingernes energi og ser på, hvad det egentlig vil sige, når et menneske har meget Tvillinge-energi i sit horoskop. Vi kommer blandt andet ind på Tvillingernes element, kvalitet, polaritet og herskerplanet Merkur, og vi ser på, hvordan den her energi hænger sammen med tanker, kommunikation, nysgerrighed og behovet for hele tiden at forstå lidt mere af verden omkring os. Undervejs taler vi også om styrkerne og udfordringerne i Tvillingernes energi. Den hurtige tankevirksomhed, behovet for variation, lysten til samtaler og den måde mange med stærk Tvillinge-energi hurtigt tager nye indtryk ind. Samtidig ser vi også på den uro og overstimulering, som kan opstå, når hovedet hele tiden arbejder videre. Vi dykker ned i, hvordan Tvillingernes energi kan vise sig i kroppen, i relationer, i arbejdslivet og i den måde mennesker lærer sig selv at kende gennem kontakt med andre mennesker. Derudover taler vi om Solen, Månen og ascendanten i Tvillingerne, om Merkur som en vigtig nøgle til Tvillinge-energi i horoskopet, og om hvordan energien kan mærkes forskelligt fra menneske til menneske. Til sidst bevæger vi os også ind i det mere spirituelle lag med refleksioner omkring Tvillingernes udviklingsvej og et par forslag til krystaller, som kan være fine at arbejde med i perioder, hvor tankerne kører hurtigt, og der er brug for lidt mere ro og fokus.