Spring til indhold
#117: Pluto DEL 2 – en rejse ind i mørket, skyggerne og det, der vil forvandles - Din indre rejse gennem årets cyklus

#117: Pluto DEL 2 – en rejse ind i mørket, skyggerne og det, der vil forvandles

Din indre rejse gennem årets cyklus · [email protected]

11. maj 2026 1t 34m
0:00 1t 34m

Beskrivelse

I dette afsnit fortsætter vi rejsen ind i Plutos energi, og vi bevæger os endnu tættere på det personlige og menneskelige lag i astrologien. Hvis du endnu ikke har hørt Pluto del 1, så vil jeg virkelig anbefale at starte der først. Det er i første del, vi lægger fundamentet og dykker ned i Plutos baggrund, mytologien, astrologien, opdagelsen af Pluto og den dybere forståelse af, hvad det egentlig er for en energi, vi arbejder med. Del 2 bygger videre på alt det. I det her afsnit bevæger vi os ind i, hvordan Pluto viser sig i vores egne liv og fødselshoroskoper. Vi ser blandt andet på Pluto i tegnene, Pluto i husene og Pluto i transit, når Pluto aktiverer bestemte områder i ens liv over tid. Vi taler også om:  – hvordan Pluto arbejder med dybde, forandring og udvikling  – hvorfor nogle mønstre bliver ved med at vende tilbage  – hvordan man kan begynde at arbejde mere bevidst med sine reaktioner og følelser  – hvordan Pluto hænger sammen med kontrol, intensitet, transformation og det indre arbejde  – hvilke styrker og udfordringer der kan ligge i Plutos energi  – og hvordan man kan begynde at få øje på, hvor noget er i bevægelse i ens eget liv lige nu Vi kommer hele vejen rundt om Pluto gennem generationerne — fra Pluto i Vædderen til Pluto i Fiskene — og ser på, hvordan de forskellige generationer bærer forskellige temaer og udviklingsprocesser med sig. Samtidig folder vi det ud på et meget menneskeligt og jordnært plan:  Hvordan mærker man Pluto i relationer?  I hverdagen?  I følelseslivet?  I de mønstre, man prøver at forstå?  Og i de perioder, hvor livet langsomt begynder at ændre retning? Det her afsnit handler derfor både om astrologi, psykologi, mønstre, transformation og det indre arbejde, der sker over tid. Så find måske en kop te, sæt dig et sted, hvor du kan være lidt i fred, og lad os fortsætte rejsen ind i Pluto sammen. Du kan også læse om splits i ro og mag og i dit eget tempo på min hjemmeside: dinindrerejse.org og du kan skrive til mig på [email protected] hvis du har ris, ros, spørgsmål eller tanker du vil dele  jeg er altid glad for at høre fra jer - måske har du selv haft/har Pluto inde på livet??

Andre episoder fra Din indre rejse gennem årets cyklus Se alle episoder →