#111: Årets Cyklus Uge 19: Taknemmelighed
Din indre rejse gennem årets cyklus · [email protected]
Beskrivelse
I det her afsnit tager jeg dig med ind i uge 19, hvor temaet er taknemmelighed og det, der allerede blomstrer i dit liv. Vi starter med at kigge på naturen lige nu, og hvordan det hele er i gang omkring os. Du bliver guidet til at se det, der vokser og fylder mere, og hvordan du kan spejle det i dig selv og det, du allerede er i gang med. Jeg folder ugens tema ud og sætter ord på, hvordan du kan begynde at lægge mærke til det, der fungerer for dig, og hvordan taknemmeligheden kan få lov at vokse, når du giver det din opmærksomhed. Du får et mantra, som du kan vende tilbage til i løbet af ugen, en gåtur hvor du kan få øje på det, der blomstrer omkring dig og i dig selv, en meditation hvor du mærker taknemmeligheden i kroppen, og et ritual hvor du giver det et symbol, så du kan vende tilbage til det i din hverdag. Til sidst får du tre refleksionsspørgsmål, som du kan bruge til at samle op og mærke efter, hvad der har fyldt for dig. Hvis du har lyst til at læse det hele i ro og mag og i dit eget tempo, ligger det også inde på min hjemmeside dinindrerejse.org. Og hvis du sidder med en tanke, et spørgsmål eller noget, du gerne vil dele, er du altid velkommen til at skrive til mig på [email protected]