#51 - Førstehjælp til jalousi, del 1
Dig, mig og alle de andre · Alexandra Viktoria .dk
Beskrivelse
Det er faktisk lidt imponerende, at jeg har en hel podcast om åbne parforhold og endnu ikke har lavet et helt afsnit om jalousi. Så det skal vi selvfølgelig have lavet om på. Det her afsnit er lidt af et crash course i jalousi. For hvad er jalousi egentlig? Hvorfor får vi den? Og hvad prøver den at fortælle os? For jalousien kan handle om noget inde i dig. Den kan handle om noget imellem dig og din partner. Og den kan handle om alle de ting, vi har lært fra samfundet om, hvad vi bør blive jaloux over. Det er en virkelig vigtig skelnen. For jeg ser gang på gang mennesker slå sig selv oven i hovedet over, at de ikke kan finde ud af at håndtere deres jalousi, når det i virkeligheden er noget relationelt, der bliver ved med at aktivere den. Vi skal også tale om jalousi som en højenergifølelse. For al den energi skal et eller andet sted hen. Og hvis du ikke tager ansvar for den, kommer den meget nemt ud som kontrol, beskyldninger, en kold skulder eller ord, der rammer din partner. Du får også konkrete øvelser til at arbejde med jalousien. Blandt andet en SOS-strategi til de øjeblikke, hvor alarmen virkelig går, og idéer til, hvordan du kan få energien ud af kroppen, før du prøver at tage den store, intellektuelle samtale med din partner. Og så deler jeg en ret personlig historie om kropskam, selvværd og et af de steder, hvor jalousien virkelig ramte mig. Målet er ikke, at du skal fikse din jalousi eller aldrig mærke den igen. Jalousi er en del af vores menneskelige følelsesregister. Så måske skal vi ikke have den væk. Måske skal vi have den ud af skammekrogen og begynde at bruge den som den budbringer, den faktisk er. Det her blev et super langt afsnit, så du får anden del næste gang. Her skal vi tale om jalousi handlinger og nogle værktøjer til at arbejd med dem. LINKS: Workshop i jalousi: https://alexandraviktoria.safeticket.dk/117416/Embodied_Jalousi_-_En_oplevelsesbaseret_workshop 📲 Instagram: https://www.instagram.com/alexandraviktoria.dk?igsh=MWZocjY2MHl4c3czcA%3D%3D&utm_source=qr 💌 Nyhedsbrev for åbne forhold: https://alexandra-viktoria.lumant.nu/nyhedsbrev-aabentforhold