6. Jeg udfordrer min blufærdighed ved at være croquismodel

I dette afsnit er jeg taget forbi en gruppe kunstnere fra kunstforeningen '18. november', som holder til inde ved Marmorkirken. Her skulle de tegne mig. Nøgen. Det var ret grænseoverskridende at sidde der, som gud har skabt mig, og lade en gruppe mennesker rette deres blik direkte mod mig så de kunne nærstudere, fortolke og skitsere min krop. Men det var også virkelig befriende bare at få lov til at være til stede i et rum, hvor jeg ikke følte, at jeg skulle leve op til et kropsideal. Hvor jeg kunne få lov til at udfordre min blufærdighed og mærke en form for kropsfrihed i et afseksualiseret rum, hvor min krop bare kunne få lov til at være … ja … en krop.