Episode 5 - Berøring og lytning. Olga Benedicte

I episode 5 introducerer Olga Bendicte værket Vi To, værkets baggrund og kunstnerens samarbejde med en svagtseende beboer på social-institutionen Solgaven. Olgas værker opererer ofte på det affektive spektrum, hvor sanselighed, nonverbal kommunikation og forskellige former for nærvær og bevidsthed kommer til udtryk. Olga Benedicte kæder i podcasten flere research-strenge ind i introduktionen af værket, hvor hun blandt andet introducerer begreber som ASMR, Charles Bonnet-yndrom sorte huller, samt dykker ned i skulpturens materialer og deres betydning for værkets helhed. Stemmeføringen i værket Vi To er inspireret af et nutidigt internetfænomen - ASMR (autonomous sensory meridian response) - hvor man gennem lyde opnår en form for behagelig tilstedeværelse og eufori. Olga Bendicte bruger dette til at skabe et lydværk som opleves som en form for indadgående sansning, gennem den intime og hviskende stemme, der er hentet fra ASMR. Samtidigt kobler hun lyden i værket til skulpturens overflade, idet man har den skulpturelle del liggende i skødet, når man oplever værket. Værket undersøgter herved, hvordan man kan skabe tætte relationer mellem lydsiden af værket og den tilhørende skulpturs overflade, materiale og form. Olga har arbejdet med ideen om mørket eller mørke huller i værket, delvist inspireret af samtaler hun har haft med en beboer på på institutionen Solgaven, et botilbud for blinde og svagtseende. Beboeren fortæller om visuelle fænomener og farvede former som opstår i synsfeltet trods blindheden. Disse oplevelser kan kobles til tilstanden Charles Bonnet-yndrom, som blev registeret helt tilbage i 1800-tallet. Olga har i sin research undersøgt det mystiske fænomen gennem samtaler med beboeren på Solgaven, samt hvordan vi kan blive påvirket af stemmer og hvordan stemmer og kroppen hænger sammen. Værket er yderligere skabt gennem binaurale lydoptagelser, hvor Olga undersøger hvordan lyd bevæger sig rumligt. Psykologiske studier peger på, at hvis man høre lyd fra det ene øre til det andet, kan stimulere en kropslig sensation i form af kuldegysninger. Olga Benedicte undersøger i værket, hvordan relationer mellem krop og hørelse fungerer og på et konceptuelt plan alt det der ligger udenfor den verbale samtale. Hun beskriver kroppen som en kognitiv autonom maskine, der kobler systemer sammen rent mekanisk, hvorved kroppen bliver en materialitet i sig selv.