Spring til indhold
Episode 1 - Et socialt og kunstnerisk eksperiment - Iben Bach Elmstrøm - Det Æstetiske Øre

Episode 1 - Et socialt og kunstnerisk eksperiment - Iben Bach Elmstrøm

Det Æstetiske Øre · Kunsthal Rønnebæksholm

6. juni 2021 30m
0:00 30m

Beskrivelse

I denne podcastserie belyses projektet Det Æstetiske Øre, som er et lydbaseret kunstnerisk og socialt eksperiment. I den første episode indleder projektets kurator, Iben Bach Elmstrøm, til projektets unikke samarbejdspartnere og hvordan projektet undersøger samtidskunstens social-politiske potentiale ved at cirkulere samtidskunstværker rundt på forskellige sociale institutioner. I episode 1 hører vi refleksioner fra Susanne Nicolaisen, sundhedsfaglig konsulent i Næstved Kommune, om, hvordan man på et kommunalt plan arbejder med sundhed og i særlig grad mental sundhed. Susanne forklarer, hvordan kunsten kan spille en aktiv rolle for sårbare borgere i Næstved og hvordan mental sundhed ikke handler om en løftet pegefinger om hvordan man er et sundt menneske, men om at skabe det gode liv, hvor man deltager i livet og for livsglæde ved kulturelle oplevelser. I episoden hører vi også tanker fra Anette Hansen, aktivitets- og frivillighedskoordinator på Munkebocentret, om hvordan projektet bringer kunst ud på institutionen og giver beboere og borgere mulighed for at opleve kunst i en tryg ramme på deres eget plejecenter. Anette Hansen fortæller om, hvordan vi i samfundets kulturelle tilbud ofte overser de ældste borgere i samfundet, fordi der eksisterer en opfattelse af at, hvis man bor på et plejecenter er man for dårligt til at deltage i kulturelle aktiviteter. Anette Hansen ønsker at gøre op med denne forestilling og fortæller om, hvordan Det Æstetiske Øre har givet personalet på Munkebocentret nye ideer til, hvordan kunsten kan komme til at fylde mere i hverdagen. Sidst i podcasten forklarer kurator Iben Bach Elmstrøm om projektets oprindelse, de tanker der har inspireret projektets ramme og om hvordan værkerne blev specialudviklet til at blive cirkuleret rundt i nye sociale sammenhænge. Iben Bach Elmstrøm beskriver, hvordan projektet udspringer af den kollektive forståelse af, hvad det vil sige at blive socialt og kulturelt isoleret, som præger vores tid lige nu, og hun fortæller om, hvordan der eksisterer en form for ‘dobbelt isolation’ for både individer og kunstobjekter.

Andre episoder fra Det Æstetiske Øre Se alle episoder →