Alt var en transaktion: Christines historie om økonomisk og psykisk vold
Bliv fri af psykisk vold · Psykolog Anne-Cathrine Blegvad
Beskrivelse
Christine havde en international karriere, en høj løn og styr på sit eget liv. Så mødte hun en mand, der sagde: “Jeg skal nok tage mig af økonomien. ”Det føltes som omsorg. Det blev til kontrol. I denne episode fortæller Christine om et forhold, hvor alt var en transaktion. Hun fik en powerpoint med en “businessplan” for samlivet, hvor det stod, hvem der skulle lave hvad. Da hun var 7,5 måned henne, lå der en ægtepagt foran hende, og hvis hun ikke skrev under, blev der ikke noget bryllup. På deres sidste store rejse før barnet kom, sad han på business class og hun på økonomiklasse i 16 timer. Da hun mistede sit job under corona, skulle hun sende en ansøgning til “kasseren”, når børnene havde brug for gummistøvler. 👉🏻 Vi taler om økonomisk vold, reproduktiv vold, seksuel vold og psykisk vold. Om at gå på listesko i sit eget hjem. Og om hvordan en stærk og selvstændig kvinde langsomt bliver gjort mindre, indtil hun til sidst ikke længere kan se, hvad hun lever i. Christine er ikke hendes rigtige navn. Episoden indeholder beskrivelser af seksuelle krænkelser. Pas godt på dig selv, mens du lytter. Giv gerne podcasten stjerner og skriv en anmeldelse. Det betyder virkelig meget, for så bliver den vist for flere, og så kan Christines historie nå ud til dem, der har brug for at høre den. Tag godt imod os. Anne-Cathrine 💚 Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.