Spring til indhold
Indbegrebet af Alfa Romeo #S11E06 - Bilsnobberne

Indbegrebet af Alfa Romeo #S11E06

Bilsnobberne · Stefan Kaas

29. april 2026 40m
0:00 40m

Beskrivelse

Indbegrebet af Alfa Romeo - Hvilken model fortæller præcist, hvad Alfa Romeo er og står for? Det er ikke nødvendigvis den dyreste, hurtigste eller mest kendte Alfa, men den model, der stiller med mest milanesisk DNA. Dette auto-eksistentialistiske spørgsmål giver tre inkarnerede bilsnobber deres bud på i denne udgave af Bilsnobberne. Hele panelet har naturligvis kørt Alfa Romeo, dog ligger Adams sidste Alfa Romeo vist nok tilbage i tiden, en gang før både VM i Mexico, Kartoffelkuren og TV2. Hvilket dog ikke holder ham tilbage fra at mene noget. Altså det han selv kalder en bedre tid, vi andre fortid. Tilgangen og analysen er forskellig, valgene delvist varierende, men de tre – Mikkel Brodin, Adam Estrup og Stefan Kaas – er dog helt enige om tre ting: Farvevalg: Rosso Alfa Fælge: Standard Campagnolo Fremtid: No future De starter fra starten, dvs. i 1910, og Adam får, som Bilsnobbernes Piet van Deurs, nøjagtig tre minutter til at bringe historien op i nærheden af mands minde. Det lykkes nogenlunde og med kun ganske få tilråb fra Mikkel og Stefan. Vi kommer i udsendelsen desuden gennem tekniske lyksaligheder som Twin Spark og transaksler, en kortere diskussion om velour kontra fløjl samt spørgsmålet om, der vitterlig er flere kurver på et skakbræt end på en Alfa 75? Lyt med og find derudover ud af, hvilken bilsnobs model, der vinder. Og lad os høre hvad dit bud på den mest rigtige Alfa Romeo er? Kan den have anden farve end Rosso Alfa? Tak fordi I lytter med, liker og skriver.

Andre episoder fra Bilsnobberne Se alle episoder →