Årets mest og mindst solgte biler i 2025 med Brian Osbech #S11E02
Bilsnobberne · Stefan Kaas
Beskrivelse
De mest og mindst solgt biler i Danmark i 2025. Er der overhovedet nye biler tilbage for bilsnobber? Branchekollegerne (brugtvognshandlerne, Red.) Stefan Kaas og Brian Osbech tager i denne årligt tilbagevendende udgave af Bilsnobberne livtag med deres største frygt – findes der overhovedet nye biler, der er en bilsnob værdig? Det bliver en helt særlig udsendelse, ikke mindst fordi de finder ud af, at man faktisk godt kan slukke for nyrelyset på en moderne BMW – og at de har hørt om en, der kender en, der har brugt afviseren i sin BMW. Stefan er, igen, sur på de større og større skærme der kommer i de nye biler, men begge glædes over Teslas faldende salgstal og at de fleste biler på listen over mest solgte er europæiske. Generelt, konstaterer de to, er verden helt og aldeles af lave, også den automotive. Og især på den nederste del af listen. I 2025 blev der således solgt flere Alfa end Fiat, Jaguar-salget er faldet et en (1) sidste år og det eneste, der i mellemklassen kommer i nærheden af en egentlig bilsnobbil, er en DS No. 8. Der så til gengæld ikke er kommet på markedet endnu.. Disse betragtninger, og mange andre, får du med i denne udgave af Bilsnobberne. Tak fordi I lytter med, abonnerer, liker og kommenterer!