Spring til indhold
Med Jonas Gertsen – hvordan træner en af Danmarks bedste langdistanceløbere? - AKTIV

Med Jonas Gertsen – hvordan træner en af Danmarks bedste langdistanceløbere?

AKTIV · Nikolaj Dylsing og Coach Kallon

3. marts 2026 1t 12m
0:00 1t 12m

Beskrivelse

Han er en af Danmarks absolut bedste langdistanceløbere – og 2026 kan blive et rigtig stort år for Jonas Gertsen. I denne episode taler vi med ham om vejen tilbage – og om vejen mod endnu hurtigere tider. For 2025 begyndte forrygende: En 10.000 meter i 28.11 – den hurtigste danske tid i 23 år og den fjerdehurtigste nogensinde. Et løb, der endda ikke var planlagt som sæsonens topform. Kort efter ramte en skade. Siden har han været væk fra konkurrencer – indtil nu. Vi taler om, hvad skadesperioden har lært ham, hvad han har ændret i sin træning, og hvordan hans løbskalender og målsætninger for 2026 ser ud. Og ja – det kunne godt dufte af, at der er rekorder inden for rækkevidde. Du hører også om dobbelttærskel og hvordan hans træning er bygget op, hvordan han som teenager løb 5 km i 16.09 – uden egentlig løbetræning og vejen til amerikanske løbecolleges efter et forrygende EM i cross. Få også svaret på, om du kan finde ham i baren til den legendariske efterfest efter DM10, hvorfor han løber med tennissokker i spikes og hvad er hans bedste råd til dig, der lige nu træner op mod et maraton. Lyt med og bliv klogere på en af Danmarks mest spændende langdistanceløbere – og på den sæson, der kan blive hans helt store gennembrud. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Andre episoder fra AKTIV Se alle episoder →