Beskrivelse
Hvorfor dyrker de unge mindre sex, og hvad betyder præstationskulturen for de unges sexliv. Det er nogle af emnerne i denne udgave af Informations sexpanel, 69’eren, hvor det er 77-årige Hanne Dam, som har et spørgsmål med til 29-årige Sofie Diemer. 69’er-panelet i denne uge er: Hanne Dam, 77 år. Journalist, foredragsholder og tidligere lektor på RUC. Vandt i 1980 Cavlingprisen for dækning af kvindestoffet på Information. Lever alene, men har for nylig fået en kæreste. Sofie Diemer, 29 år. Forfatter, podcastvært og tv- og teaterinstruktør. Udgav i 2016 den erotiske digtsamling ’LOL – LITA’ – og er lige nu aktuel med stykket ’GRWM’, som netop har haft premiere på AVENY-T. Er single, queer og aktiv på datingmarkedet. Din vært er Kristian Villesen Lyt til 69’eren i Informations app eller der, hvor du finder dine podcasts. Næste afsnit af 69’eren udkommer mandag, og der skal det handle om sex sent i livet.