Beskrivelse
Hvem skal tage initiativet til sex? Og hvordan flirter man i dag? Det er nogle af emnerne i denne udgave af Informations sexpanel, 69’eren, hvor det er 77-årige Hanne Dam, som har et spørgsmål med til 29-årige Sofie Diemer. 69’er-panelet i denne uge er: Hanne Dam, 77 år. Journalist, foredragsholder og tidligere lektor på RUC. Vandt i 1980 Cavlingprisen for dækning af kvindestoffet på Information. Lever alene, men har for nylig fået en kæreste. Sofie Diemer, 29 år. Forfatter, podcastvært og tv- og teaterinstruktør. Udgav i 2016 den erotiske digtsamling ’LOL – LITA’ – og er lige nu aktuel med stykket ’GRWM’, som netop har haft premiere på AVENY-T. Er single, queer og aktiv på datingmarkedet. Din vært er Kristian Villesen Lyt til 69’eren i Informations app eller der, hvor du finder dine podcasts. Næste afsnit af 69’eren udkommer mandag, og der skal det handle om pornografi, og om hvordan man finder ud af, hvad sex egentlig er.