S4 - Episode 8: Er forsyningssikkerhed af arbejdskraft din næste styrkeposition?
VL Insights · VL Insights
Beskrivelse
Globale konflikter, nye reguleringer og digitalisering ændrer kravene til virksomheders drift. Forsyningssikkerhed handler ikke længere kun om råvarer, energi eller it-infrastruktur. I dag kan mangel på kvalificeret arbejdskraft i kritiske funktioner være lige så alvorlig for drift og konkurrencekraft som et brud i forsyningskæden. Hvordan kan virksomheder gøre arbejdskraft til en strategisk styrkeposition frem for en flaskehals? Og hvordan balancerer man kortsigtet drift med langsigtet kompetenceopbygning uden at gå på kompromis med tempo, kvalitet eller bundlinje? I denne episode af VL Insights spørger vært Bente Dalsbæk, hvordan ledere kan arbejde strategisk med kompetencer, kultur og arbejdskraft som konkurrenceparameter med afsæt i VL’s årstema: ”Lederskab i frontlinjen – når fremtidens konkurrencekraft formes af forsvar, cyber og AI”. Gæsterne i studiet er: Anne-Christine Ahrenkiel, EVP, Chief People & Culture Officer hos Hempel og medlem af VL16 Vibeke Didriksen, Global Head of Leadership & Organizational Development hos Falck og medlem af VL11 Hør også ekspertperspektivet fra Torben M. Andersen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Teknisk producer er Freia Sands.