Beskrivelse
Det suser om danske virksomheder med krav. De formelle fra EU, fra den danske regering og fra det internationale samfund. Og de uformelle fra f.eks. NGO´er som kæmper for deres respektive sager: miljø – diversitet – menneskerettigheder… Senest har erhvervsministeren f.eks. bedt pensionskasser investere i nystartede virksomheder. De skal tage ansvar for den haltende europæiske vækst. Tilbage står dilemmaerne: I hvor høj grad skal virksomheder tænke på samfundet, når de træffer deres beslutninger? Arbejder danske virksomheder også i samfundets tjeneste – eller kun for aktionærerne? Og er der altid sammenfald mellem samfundsinteresser og virksomhedernes industriinteresser? Disse spørgsmål og flere til stiller vært Solveig Bjørnestad i denne episode af VL Insights, der afsøger VL’s Årstema: ”Har vi en særlig dansk vækstmodel og nøgle til fremtiden?” Hør tre forskellige perspektiver fra tre meget forskellige ledere: Peter Stensgaard Mørch, VL48, adm. direktør i PensionDanmark Lars Jannick Johansen, stifter & CEO i Den Sociale Kapitalfond Flemming Pristed, partner hos advokatfirmaet Poul Schmith Vært og tilrettelæggelse: Solveig Bjørnestad Teknisk producer: Freia Sands fra Damn Podcast