Alle episoder
Vinylstakken · 70 episoder · Side 3 af 3
Ingen over og ingen ved siden af The Boss. I hvert fald ikke, hvis man spørger dagens gæst, der som 11-årig blev forført til gåsehud, da han var blevet inviteret med til en Springsteen-koncert i Parken - og hørte mundharpe-introen til titelsangen
Combat Rock fra 1982 blev det sidste rigtige album fra The Clash. Bandet havde lidt samarbejdsproblemer - to say the least - så indspilningerne foregik nogle gange i skiftehold. Men albummet blev færdigt - og det blev godt. Så godt, at førstesinglen
London Calling er The Clash's første mesterstykke. Et ikonisk rock-album, der demonstrerede, at bandet kunne så meget mere end de fire akkorder og vrede råb, som ellers udgjorde punk-musikken i slut-70'erne. Punk-puristerne var ikke glade for London
Gæst og medvært: Kasper Duus Svenske bob hund var ret store i 1990'erne. For deres hard-core fans - og dem har de mange af - er de det endnu, og heldigvis kan man stadig høre dem, både på scenerne rundt omkring og på de plader, de stadig udgiver.
Om indie, sophisti-pop, en togrejse og én af Kurt Cobains yndlingsplader. Og ellers en hel del om Everything But The Girl's mere end solide debut-album, "Eden" fra 1985. Det er en plade, , der har været hos mig lige siden den udkom, og den er jeg gl
Så er der dømt tilbagelænet natklubstemning! Warhaus er ikke - som navnet ellers kunne antyde - hverken heavy eller thrash-metal, men derimod tilbagelænet coolness og en crooner, der med en stemmeføring midt mellem Nick Cave og Leonard Cohen lave
Hvad gør man, når man har været frontmand i et af landets mest succesrige bands, der efter blot 3 år og to albums beslutter, at de ikke skal lave musik sammen mere? Lars H.U.G. valgte at gå en helt anden vej med sit første solo-album. Her var meg
Det' en tysker! Og oven i købet en forholdsvis ukendt, tysk plade med et lige så ukendt , tysk band. Men i Vesttyskland i 1984 var de kæmpestore. Så store, at frontmanden fik lov til at skrive den tyske støttesang for de hungersnødsramte i Afrika
Pop, pop og mere pop. Og noget djævelsk iørefaldende af slagsen Vores svenske brødre kan altså noget med pop. Men Roxette, Ace of Bace og Robyn står jo alle på skuldrene af giganter. Og de første svenskere til at bryde lydmuren og nå helt til t
En kort velkomst og introduktion - til pladerne, til musikken og til Vinylstakkens podcast