Beskrivelse
Indiepop med blivende aftryk Vi fejrer jubilæum i denne episode. The Smiths' tredje album, The Queen Is Dead, kan til sommer fejre sit 40 års jubilæum - og det er jo nok værd at fejre. For nogle er det højdepunktet af The Smiths karriere, og for Michael Sørensen er det en plade, der har fyldt meget gennem hele dens levetid. Og han må om nogle vide, hvad han taler om, for det er muligt, at der findes andre derude, der er lige så store kendere - og fans - af the Smiths, men Michael er højt opppe på en sådan liste. Og det i en grad, så han turnerer rundt med talks om bandet, om samtiden og om Morrissey. Den store viden og passion deler han gerne med Vinyklstakkens lyttere, så han er naturligvis blevet inviteret indenfor for at fortælle om pladen, om det første møde mellem guitarist Johnny Marr og Morrisey (et møde, hvis karakter trækker tråde ned gennem rockhistorien), om bandets korte karriere og ikke mindst om de numre, der er at finde på albummet. Lyt med og bliv klogere, og hvis du skulle have lyst til at blive endnu klogere og dykke længere ned, så kan Michael altid bookes til en talk (eller til en musikquiz eller en anden quiz) på quizmasteren.dk Du er som altid velkommen til selv at give din mening til kende på Vinylstakkens facebook-side, bare du - som I plejer - husker den sobre tone. Gæst: Michael Sørensen Tilrettelæggelse og vært: Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Produceret af Vinylstakken for Convallaria