Spring til indhold
S7 Ep8: 3D-printet biologi skal bekæmpe overgangsalderen - Videnskab.dk Podcast

S7 Ep8: 3D-printet biologi skal bekæmpe overgangsalderen

Videnskab.dk Podcast · Videnskab.dk

28. februar 2023 23m
0:00 23m

Beskrivelse

Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme.  Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen?  Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle.  Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer.    I denne podcast bliver vi sammen med Johan Ulrik Lind klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv.   Medvirkende: Johan Ulrik Lind, lektor, Institut for Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet  Jonathan Brewer, lektor, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet  Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen    Teknik: Kristian Højgaard    Musik: Jais Baggestrøm Koch

Andre episoder fra Videnskab.dk Podcast Se alle episoder →