Vores tidlige forfædre jagtede muligvis kæmpe-elefanter for 1,8 millioner år siden

Kunne det friste med en forhistorisk elefantsteak? Hvis de tidlige homininer – formentlig den forhistoriske menneskeart Homo erectus – havde fået det spørgsmål for 1,8 millioner år siden, ville de tilsyneladende takke ja til tilbuddet. For ny forskning, publiceret i tidsskriftet Evolutionary Biology, peger nemlig på, at forhistoriske menneskearter nedkæmpede kæmpe-elefanter for at overleve. Det skriver Live Science på baggrund af en artikel fra The Conversation. De forhistoriske kæmpe-elefanter (Elephas recki), der kunne veje op til seks ton, holdt til i Afrika, i det landskab der nu er Tanzania, for næsten to millioner år siden. Og nu har et hold af arkæologer altså opdaget, at de tidligste mennesker i Afrika ser ud til at have slagtet de forhistoriske giganter for at overleve. Det skriver hovedforfatteren bag det nye studie, Manuel Domínguez-Rodrigo, i artiklen. Jagten er ifølge forskeren, der er professor i antropologi ved Rice University i Texas, USA, foregået i Olduvai-kløften i Tanzania - et område, som er berømt for at indeholde nogle af de ældste og bedst bevarede rester af menneskelige forfædre. Hvis opdagelsen står til troende, rykker den ved antagelsen omkring, hvornår menneskearter begyndte at interessere sig for jagt af dyr på over et ton. Desuden tyder opdagelsen på, at de forhistoriske mennesker levede i store sociale grupper på tidspunktet, alt imens deres hjerner var under udvikling, hvilket krævede en kalorierig kost, der var rig på fedtsyrer. I arkæologi er et potentielt bevis for slagtning snitmærker i knogler fra de nedkæmpede dyr. Så da arkæologerne fandt dele af et skelet fra den forhistoriske kæmpe-elefant samme sted som forhistoriske stenredskaber, vakte det deres interesse. For at forsøge at udelukke, at de forhistoriske mennesker blot havde slagtet en i forvejen død elefant, undersøgte de stenredskabet og knoglerne nærmere. Blandt andet analyserede de, om den fossiliserede kæmpe-elefants knogler var blevet splintret af stenredskabet, mens knoglerne stadig var friske - dette var tilfældet, skriver professoren. Derudover undersøgte forskerne, hvordan knoglerne var spredt i området, for at dokumentere om der lod til at være tale om en menneskelig nedkæmpning, og ikke en jagt fra andre dyr såsom løver eller hyæner. Rovdyr som løver og hyæner slæber og spreder knogler på bestemte måder. Naturlig død giver et mere samlet skelet. Og ifølge forskerne lå knoglerne i et mønster, der tydede på målrettet, menneskelig bearbejdning ét sted.