Sådan hjælper du de sultne bier i det tidlige forår

Vilde bier bestøver de afgrøder og vilde planter, som giver os mad og holder økosystemerne i gang, men mange af verdens 20.000 biarter er i tilbagegang. Det skyldes især tab af levesteder og af de planter, der leverer pollen og nektar, som bierne bruger til at ernære sig selv og deres yngel - æg, larver og pupper. Det faldende antal bier og andre bestøvere har fået myndigheder til at reagere. I Storbritannien, Europa og USA er der sat gang i initiativer med bestøvervenlig beplantning, men arterne er fortsat i tilbagegang. En del af problemet ser ud til at være, at disse ordninger, som giver vejledning til landmænd, haveejere og lodsejere, anbefaler blomster til bier, der begynder at blomstre alt for sent. Blomstrer op til en måned for sent I et studie modellerede vi i en computersimulering af en virkelig gård mængden af føde tilgængelig for bier. Vi fandt, at de plantearter, som anbefales i nationale initiativer for bestøvervenlig beplantning, typisk blomstrer op til en måned for sent for de bier, der kommer frem tidligt om foråret; altså netop nu, i marts og april. Denne 'sulteperiode' betyder, at færre bikolonier overlever til sensommeren, og at der ikke bliver produceret nok nye dronninger til året efter. Den gode nyhed er, at vi kan give pressede bier en livline, hvis ordningerne udvides til også at omfatte planter, der blomstrer meget tidligt om foråret. Hvorfor er det tidlige forår så vigtigt? Vi ville gerne afdække, hvornår i en typisk sæson manglen på føde udgør den største trussel mod humlebiers overlevelse og trivsel, og hvilke plantearter der bedst kan afhjælpe det. Vores computersimuleringer omfattede flere kolonier af jordhumle, Bombus terrestri, som hører til humlebigruppen, og som i Danmark tæller cirka 20 arter, og agerhumle, Bombus pascuorum, som er en af de mest almindelige humlebiarter i Danmark. Det er begge arter, som kommer frem allerede i marts-april. Computermodellen simulerer humlebiers livscyklus. I modellen bevæger digitale bier sig rundt i et realistisk landskab, hvor de samler nektar og pollen, danner kolonier og passer deres yngel. Ved slutningen af en sæson produceres hanner og nye dronninger, og over en årrække kan bestanden enten vokse eller gå tilbage. For at lave simuleringen blev landskabet på en virkelig gård digitaliseret, og de forskellige områder - levende hegn, enge, folde og vænge - blev markeret på et digitalt kort. Vi kunne derefter justere variationen af blomstrende planter i disse områder i de forskellige testrunder. Biernes overlevelsesrate steg til 100 procent Når vi i modellen tilføjede plantearter, der blomstrer mellem marts og april, som for eksempel korsknap, rød tvetand, ahorn, kirsebær, hvidtjørn eller pil, steg overlevelsesraten for disse bipopulationer fra 35 procent til 100 procent over en periode på 10 år. Det betød, at samtlige kolonier af begge arter overlevede hvert år, 10 år efter at disse tidligt blomstrende planter var blevet indført. Disse planter kan plantes i eksisterende levende hegn og læhegn uden at reducere det areal, der bruges til afgrødeproduktionen. På den måde kan landmænd fortsat dyrke fødevarer og tjene til livets ophold, samtidig med at de understøtter bestøverne. Vi blev overraskede over at opdage, at bistadets behov for nektar og pollen i det tidlige forår hovedsageligt blev drevet af antallet af larver snarere end antallet af voksne arbejderbier. Men ser man på en typisk social bikolonis livscyklus, giver det god mening. Denne etableringsfase bliver efterfulgt af den sociale fase, hvor tilstrækkelig mange pupper er blevet til voksne arbejderbier, så de kan overtage indsamlingen af føde og plejen af ynglen i kolonien. Etableringsfasen kan vare flere uger, og i den periode er der kun meget få voksne bier til at samle føde til et stort antal yngel. Det forklarer, hvorfor vi for de arter, der kommer frem om foråret, så et højt behov for føde i marts og april, før man normalt ser store mængder voksne arbejderbier uden for kolonien. Hjælp i den hår...