Hvad sker der egentlig i vores krop, når vi får kvalme?

Det starter ofte med en ubehagelig fornemmelse i maven. Måske sidder du på en færge, der gynger, måske du har drukket lidt for meget aftenen før. Eller måske er du blevet ramt af en virus. Pludselig melder kvalmen sig, og nogle gange ender det hele med opkastning Men "hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når vi får kvalme?" spørger vores læser Signe. For at finde svaret, har vi kontaktet Jørn Herrstedt, der er professor emeritus, dr.med. ved Københavns Universitet. Et samspil mellem mave og hjerne Når vi får kvalme, er det ikke kun maven, der er på spil. "Det er en kombination af, hvad der foregår i mave-tarmkanalen, og hvad der sker oppe i hjernen" forklarer Jørn Herrstedt. I tarmslimhinden sidder nogle særlige celler, de såkaldte enterochromaffine celler. De indeholder signalstoffet serotonin og kan frigive det, hvis tarmen bliver påvirket. Signalstoffer er kemiske stoffer, som celler bruger til at sende beskeder til hinanden. Når serotonin frigives, kan det aktivere små modtagere, såkaldte receptorer, på nerverne i tarmvæggen, blandt andet på vagusnerven, som sender signaler videre til hjernen. Her registreres signalet blandt andet i et område i hjernen, der kaldes kemoreceptor-triggerzonen, som er en slags alarmcentral, der reagerer på bestemte stoffer i blodet. Hvis signalet er kraftigt nok, sendes beskeden videre til det såkaldte brækcenter. Herfra koordinerer hjernen opkastningsrefleksen, hvor muskler i maven, mellemgulvet og spiserøret arbejder sammen om at presse maveindholdet op igen. Kvalme kan starte flere steder i kroppen Signalet til hjernen behøver ikke altid komme fra maven. Ved transportsyge er det for eksempel det indre øre, der spiller en vigtig rolle. Her sidder nemlig kroppens balancesystem, også kaldet det vestibulære apparat, som blandt andet registrerer bevægelse. "Når det bliver stimuleret, kan det udløse kvalme," forklarer Jørn Herrstedt og tilføjer, at det også er derfor, nogle mennesker får kvalme, hvis de eksempelvis læser, mens de sidder i et transportmiddel: øjnene registrerer nemlig stilstand, mens balancesystemet registrerer bevægelse. Kvalme kan også opstå under graviditet. Her har forskere længe mistænkt hormoner som en mulig forklaring. Men ifølge Jørn Herrstedt er årsagen stadig ikke klar. Studier har blandt andet undersøgt, om hormonet østrogen spiller en rolle, men resultaterne har ikke kunnet give et entydigt svar. Hvorfor kaster man op? Hvis kvalmen bliver kraftig nok, kan den ende med opkastning. Ifølge Jørn Herrstedt er opkastningsrefleksen i sin grundform en beskyttelsesmekanisme. "Man kaster jo op for at beskytte kroppen mod giftstoffer." Hvis vi eksempelvis spiser noget fordærvet eller giftigt, kan kroppen forsøge at få det ud igen. Ofte bliver kvalmen gradvist stærkere, og kroppen begynder at forberede sig - for eksempel ved at producere mere spyt, før opkastningen begynder. Men ifølge Jørn Herrstedt hænger kvalme og opkastning ikke altid sammen. Nogle mennesker kan have meget kvalme uden at kaste op, og omvendt kan opkastning i nogle tilfælde opstå uden forudgående kvalme. Hvad kan man gøre mod kvalme? Hvis man vil lindre kvalme, er det vigtigste først at finde ud af, hvad der udløser den. Behandlingen afhænger nemlig af årsagen. Hvis kvalmen skyldes transportsyge, kan medicin mod bevægelsessyge (for eksempel antihistaminer) hjælpe. Skyldes den en bestemt medicin, kan lægen nogle gange justere dosis eller skifte præparat. Ved kraftig kvalme, som for eksempel under kemoterapi, bruger læger ofte flere typer kvalmestillende medicin samtidig. Det skyldes, at flere forskellige signalstoffer i kroppen kan være med til at udløse kvalmen. Kvalme kan altså opstå af mange forskellige grunde, men mekanismen i kroppen har nogle fællestræk. Signaler sendes til hjernen, som i sidste ende kan aktivere opkastningsrefleksen. Vi siger tak til Signe for spørgsmålet - som tak sender vi naturligvis en Videnskab.dk T-shirt. Også tak til Jørn Herrstedt for at gøre os klogere på kvalmens mysteri...