Spring til indhold
Den grønne guldfeber trækker et spor af konflikter i Afrika - Verden til forskel - DIIS podcast

Den grønne guldfeber trækker et spor af konflikter i Afrika

Verden til forskel - DIIS podcast · DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier

25. september 2026 25m
0:00 25m

Beskrivelse

Det står skidt til med verdens natur og klima. Drivhusgasudledning, skovrydning og forurening betyder, at vi står over for en række såkaldte tipping points, hvor vi vil have gjort uoprettelig skade på klodens klima og økosystemer. Derfor er der global konsensus om, at den grønne omstilling haster. Tiden er knap. Naturen er knap. Og de ressourcer, vi skal bruge til den grønne omstilling, er knappe. I dagens udgave af Verden til forskel skal vi tale om, hvad den fortælling gør ved de grønne projekter, som skal redde naturen og os alle sammen. Hvorfor omstillingen ser ud til at haste mere i nogle dele af verden end andre. Og hvordan grønne projekter i Afrika kan føre til nogle af de samme uligheder og konflikter omkring land og ressourcer, som vi historisk har set i forbindelse med minedrift og olieudvinding. Medvirkende: Marie Ladekjær Gravesen, seniorforsker på DIIS Tilrettelæggelse, vært og produktion: Marie Barse

Andre episoder fra Verden til forskel - DIIS podcast Se alle episoder →