Spring til indhold
Jeppe Højholt - Dannelsesrejsen i Pisserenden - Verden ifølge Seriemagasinet

Jeppe Højholt - Dannelsesrejsen i Pisserenden

Verden ifølge Seriemagasinet · Tom Kampman

1. maj 2025 1t 5m
0:00 1t 5m

Beskrivelse

Galleri Comicgarden i Sankt Peders Stræde i København, populært kaldet Pisserenden, er rammen om den her episode. Her mødes værten med illustratoren og kunstneren Jeppe Højholt, som tilbage i 1983 debuterede med en tegneserie til gruppen Dieters Lieders debutalbum 'Jeg ka' lieder'. Pisserenden i København var i 80'erne et omdrejningspunkt for den unge Jeppe, som brugte mange timer i tegneseriebutikken Fantask og genbrugsshoppen Roger. På et tidspunkt blev han uforvarende en del af besætternes kamp i København og fik i den forbindelse et godt tilbud af Politiken, da BZ-bevægelsen havde besat avisen. Det blev dog tegneserierne og illustrationerne, han holdt fast i, da den form for udtryk i en tidlig alder gav ham en identitet. Identitet er der også masser af i Pisserenden, og der bliver snakket om, at området på ganske få hundrede meter kunne udgøre en hel dannelsesrejse. I episoden bliver der afspillet klip fra dokumentarfilmen 'BZ'AT - ni dage bag barrikaderne'.

Andre episoder fra Verden ifølge Seriemagasinet Se alle episoder →