#115 - Hvad er en AI-agent? Fra ChatGPT til digitale medarbejdere
Verbos: AI og Softwareudvikling · Kasper Junge og Jonas Høgh Kyhse-Andersen
Beskrivelse
Hvad er en AI-agent egentlig, og hvorfor taler alle pludselig om dem? I episode 115 tager Jonas og Kasper AI-agenter helt ned fra atomniveau. Vi starter med sprogmodeller, transformers, GPT-3, ChatGPT og function calling, og bygger langsomt op til det, der i dag kaldes agentic AI: systemer der ikke bare svarer på spørgsmål, men kan planlægge, bruge værktøjer, læse og skrive filer, køre kommandoer og udføre rigtigt vidensarbejde på en computer. Vi taler om, hvorfor de første agent-demoer med AutoGPT og BabyAGI var vilde, men ikke særligt brugbare, hvad der har ændret sig siden, og hvorfor coding agents som Cursor, Claude Code og GitHub Copilot har været med til at gøre AI-agenter praktisk anvendelige. Til sidst kigger vi fremad: Hvad sker der, når software skal bygges til agenter? Hvad betyder det for almindelige brugere, virksomheder, interfaces, browseren, interne systemer og måden vi arbejder på? Links og ting vi nævner: - Attention Is All You Need: https://arxiv.org/abs/1706.03762 - GPT-3 / Language Models are Few-Shot Learners: https://arxiv.org/abs/2005.14165 - AutoGPT: https://github.com/Significant-Gravitas/AutoGPT - BabyAGI: https://github.com/yoheinakajima/babyagi - ReAct-paperet: https://arxiv.org/abs/2210.03629 - LangChain: https://docs.langchain.com/oss/python/langchain/agents - Cursor: https://cursor.com/ - Claude Code: https://claude.com/product/claude-code - GitHub Copilot: https://github.com/features/copilot - Google Agent2Agent / A2A protocol: https://developers.googleblog.com/en/a2a-a-new-era-of-agent-interoperability/ - A2A-projektet på GitHub: https://github.com/a2aproject/A2A - Bakspejl - Geniet i lommen 1:4 med Geoffrey Hinton: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/geniet-i-lommen-1-4/id1536415884?i=1000770505364 Verbos Podcast handler om AI og softwareudvikling. Live på YouTube de fleste mandage mellem kl. 11 og 12. Kapitler 00:00 Introduktion til AI-agenter 02:34 Fra NLP til Transformer-teknologi 05:26 Udviklingen af sprogmodeller og deres anvendelse 08:09 ChatGPT og interaktion med brugere 10:48 Struktureret data og agenters funktionalitet 13:51 Fremtidige perspektiver for AI-agenter 19:34 Struktur og Sikkerhed i Sprogmodeller 22:09 Fra Chatbots til Handlende Agenter 26:55 Indre Dialog og Funktionalitet i AI 30:24 Udviklingen af Agentmønstre og React Framework 33:59 Vibe Coding og Fremtidens Programmering 39:36 Delegering og Struktur i Arbejdet med Agenter 41:45 Fremtidige Udfordringer og Muligheder med Agenter 46:08 Teknologisk Udvikling og Interaktion mellem Agenter 52:23 Agenternes Rolle i Fremtidens Arbejdsliv