Spring til indhold
Fremtidens vandtrussel mod de almene boliger - Usikkerhedens muligheder

Fremtidens vandtrussel mod de almene boliger

Usikkerhedens muligheder · Dansk Industri

30. juni 2026 20m
0:00 20m

Beskrivelse

Regn, grundvand og havvand udgør i stigende grad en trussel mod vores boliger og bygninger.   Flere rapporter peger samstemmende på, at det er langt billigere at forebygge og handle nu, fremfor at vente til fremtidens klima rammer os.    Landsbyggefonden har med hjælp fra blandt andet rådgivere fra Sweco lavet Almen klimakortlægning – et digitalt værktøj, som er en kortlægning af, hvordan klimatruslen mod 92.000 bygninger der huser almene boliger i Danmark, tager sig ud i et 20-årigt fremtidsperspektiv.  Med afsæt i deres specialiserede viden om klimatilpasning har Sweco været med til at beregne, hvilke løsninger der kan tages i brug, og hvad det vil koste at klimasikre de boliger, der er i farezonen.    Kortlægningen er den første af sin art lavet i Danmark, og det er altså ret så vigtigt, for når det politisk skal besluttes og prioriteres, hvordan og hvor der skal arbejdes med forebyggelse, er et gennemarbejdet og grundigt vidensgrundlag, ikke overraskende, afgørende for kvalificerede beslutninger.    Der er altså nogle betydelige resiliensperspektiver i at få skabt et overblik over klimatruslen mod de bygninger, som mere end 1 million danskere bor i, så de forhåbentlig kan rustes til det klima, der vil møde dem i fremtiden.  Medvirkende:  Nanna Gudmandsen, Sweco  Anita Pedersen, Landsbyggefonden     Research & Tilrettelæggelse: August Dyrborg og Daniel Vognstrup. Musik, lyddesign og klip: Daniel Vognstrup

Andre episoder fra Usikkerhedens muligheder Se alle episoder →