Spring til indhold
Folkemødet 2026 set med skolebriller - Undervisning og formidling

Folkemødet 2026 set med skolebriller

Undervisning og formidling · Anders Peter Nielsen

18. juni 2026 1t 16m
0:00 1t 16m

Beskrivelse

Folkemødet er overstået. Stemmen er lettere slidt. Fødderne er trætte. Og notesblokken er fyldt. Ovre på LinkedIn samlede jeg hver dag op med en kort gennemgang af de oplevelser, jeg havde haft på Folkemødet. Og så tænkte jeg - hvorfor ikke også lave en podcast, hvor jeg reflekterer lidt mere om, hvad jeg oplevede?  I dette afsnit tager jeg dig derfor med rundt i Allinge (og til Gudhjem) og deler nogle af de tanker, idéer og diskussioner, jeg tog med mig hjem fra tre dage fyldt med debatter om skole og uddannelse. Du kommer blandt andet til at høre om (pissedårlig) opdragelse, skoletilhør, skolefravær, trivsel på ungdomsuddannelserne, EPX, farlige tekster i skolen, folkelige fællesskaber, dannelse, sang og banko. Undervejs møder du også en række andre skoleinteresserede folkemødedeltagere, der deler deres højdepunkter og anbefalinger fra Folkemødet. Så hvis du ikke selv var på Bornholm, eller hvis du gerne vil genbesøge nogle af de vigtigste samtaler, så håber jeg, du vil lytte med. Feedback og/eller ideer til afsnit?  Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.  Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.  Tak fordi du lyttede med!

Andre episoder fra Undervisning og formidling Se alle episoder →