Spring til indhold
Ugens højdepunkter fra Kulturmagasinet - Ugen der gik

Ugens højdepunkter fra Kulturmagasinet

Ugen der gik · RADIO IIII

22. april 2023 55m
0:00 55m

Beskrivelse

De bedste historier fra ugen der gik i Kulturmagasinet. (02:43) Podcastvært Thomas Skov er begyndt at strikke et par marineblå bukser i uld. Men det er ikke uden betænkeligheder, at han finder strikketøjet frem i offentligheden - der er nemlig en eller anden macho-skam forbundet med klassisk umandige aktiviteter. Gæster: Thomas Skov, journalist og podcastvært. Sebastian Lynggaard, forfatter til bogen ”mandsforræder” og manden bag meme-profilen HerligeSvend. (17:00) Den højrenationale italienske regering sender et skib på charmeoffensiv i et reklamefremstød for den italienske nationalidentitet. Med hjælp fra kendiskok Umut Sakarya søsætter Kulturmagasinet et tilsvarende projekt, hvor vi sender Fregatten Jylland på en tilsvarende rejse, spækket med karrysild, flæskesteg og rød grød med fløde. Gæster: Eva Ravnbøll, TV2’s korrespondent i Italien. Umut Sakarya, kendiskok. (31:16) Hver trend til sin tid. Lige nu spredes trenden quiet luxury, hvor overklassen mimer middelklassens påklædning med ekstremt dyrt, men underspillet mærketøj. Og det sjove er, at middelklassen kopierer overklassens forsøg på at mime middelklassen. Det er et udtryk for en tid, hvor vi forbrugere ikke helt ved om vi skal klæde os på til verdenskrigsinflationsapokalypse eller forbrugsfest efter coronakrisens slutning. Gæst: Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist tilknyttet Politiken. (43:50) Gunnar K. Madsen har i sin tid som direktør på SPOT Festival set en del trends komme og gå, men opskriften på den gode sang, som han giver i dagens udsendelse, ændrer sig aldrig. Han minder musiktalenter om ikke at lade sig ensrette og instrumentalisere i bestræbelserne på at "make it" - for i stedet at huske glæden ved at spille musik. Gæst: Gunnar Kloppenborg Madsen, direktør på SPOT Festival.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Andre episoder fra Ugen der gik Se alle episoder →