Beskrivelse
Der er krig i Europa. 1500 kilometer fra os styrter ukrainske familiers hjem i grus. Familiefædre har grebet til våben. Mennesker der før levede almindelige liv med almindelig hverdag må nu navigere under helt andre og faretruende rammer. Er langsommelighed også svaret her? Og hvad med de professionelle soldater der kæmper denne og alle andre krige? Og så er der dem med der særlige jobs: Brandmænd, læger, vagtfolk… Sammen med dagens gæst forsøger vært Henrik Tingleff at kaste lys over, hvordan vi bevarer balancen, når rammerne er ekstreme. Kan langsommelighed spille en rolle? Er der forskel på at kæmpe på slagmarken og på operationsstuen? Og er der noget som helst, vi almindelige mennesker kan lære af det? Medvirkende: Henrik Krogh, konsulent, forfatter og foredragsholder med ekspertise i High Risk jobs.See omnystudio.com/listener for privacy information.