Spring til indhold
Kan vi stole på de danske UFO-eksperter? - UFOrklarligt

Kan vi stole på de danske UFO-eksperter?

UFOrklarligt · Martin Kleist

26. maj 2026 47m
0:00 47m

Beskrivelse

DTU Space mente, det var et missil affyret fra grønlandsk territorium. Det var en satellit. De samme eksperter efterforsker nu dronesagen over Danmark. Forsvaret har ikke yderligere kommentarer til sagen. Og værten på en af Danmarks mest lyttede podcasts om emnet - Flyvende Tallerken - gav under dronealarmen udtryk for at have alle svarene på X. Siden har han været tavs. Min første artikel dokumenterede, at Danmark har bygget et system, der er designet til ikke at se. Denne artikel stiller skarpt på det medielandskab, der er med til at definere, hvad der tæller som legitim viden - og hvad der tæller som konspirationsteori. Men den handler også om noget mere personligt. Om hvad det koster at stå frem offentligt med en forkert konklusion. Om at indrømme det. Og om hvad man lærer af at se dum ud foran 1,5 millioner mennesker på et landsdækkende amerikansk medie. For jeg er overbevist om, at den dyrt købte erfaring rummer noget, vi alle kan bruge. Nemlig at vi ikke nødvendigvis kan stole på hverken vidnerne, efterforskerne, medierne, ekspertkilderne eller de institutioner, der almindeligvis nyder størst troværdighed i disse spørgsmål. For de kan alle tage fejl på én og samme gang. Spørgsmålet er ikke om vi tager fejl. Det gør vi alle. Men hvad stiller vi op med det? 🔗 Artikel: https://medium.com/@martinkleist/kejserens-klæder-b9de7bb5714c Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Andre episoder fra UFOrklarligt Se alle episoder →