Truckshow 2026 - E3: Mad, bad og fuld gas!
Truckerpodcast · Jysk Medieproduktion
Beskrivelse
Denne episode indeholder reklame for Outrup Powerpull og Truckshow. Anders har besøg af H.C. Johannesen, Søren Hartvig og Kaj Drøhse til en snak om Outrup Powerpull og Truckshow på Varde Motor Arena. Her bliver truckshow og traktortræk smeltet sammen med flotte biler, tunge træk, mørk røg, ild, lys og masser af hestekræfter. H.C. og Kaj fortæller om bilerne, fællesskabet og alt det arbejde, der skal til, før en lastbil er klar til at blive vist frem – når de altså ikke lige diskuterer Scania mod Volvo. Søren løfter samtidig sløret for ambitionerne om at tage fra øverste hylde og skabe et show, der både kan ses, høres og mærkes fra tilskuerrækkerne. Og når motorerne er slukket, venter der selvfølgelig også mad, bad og fad. Truckshow er serien, hvor Truckerpodcast sætter fokus på fællesskabet omkring de danske truckshows, motorfestivaler og branchearrangementer. Her handler det om blankpolerede biler, store ambitioner, lokale ildsjæle og den særlige stemning, der opstår, når chauffører, vognmænd, familier og nysgerrige samles omkring lastbilerne. Vi taler med folkene bag arrangementerne, hører om planerne, udfordringerne og alt det, der skal til for at skabe en weekend, hvor branchen mødes på en anden måde end ude på vejen.