Spring til indhold
Hackerne fortæller: Vi kunne frit bevæge os rundt på Novos servere uden at blive opdaget - Teknisk set

Hackerne fortæller: Vi kunne frit bevæge os rundt på Novos servere uden at blive opdaget

Teknisk set · Ingeniøren

9. oktober 2026 30m
0:00 30m

Beskrivelse

Vært Henrik Heide Medvirkende Frederik Therkildsen, journalist Ingeniøren Mats Magnussen, journalist Ingeniøren Morten Andersen, journalist Ingeniøren Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech I denne uges Teknisk set Da hackergruppen Fulcrumsec brød ind hos Danmarks største virksomhed, havde de rigtig god tid. Den langstrakte operation, hvor angriberne frit kunne bevæge sig rundt i Novos cloud-infrastruktur, stod på i månedsvis, uden at Novo for alvor opdagede det. Alvoren gik først op for Novos ledelse, da hackerne henvendte sig med et krav om 25 mio. dollars for ikke at offentliggøre de 700.000 filer, de havde hentet ned. Beløbet var nøje udregnet ud fra den bøde og det tab, virksomheden risikerede at stå med. Hackerne havde nemlig udviklet en AI, der kan systematisere de enorme mængder data, forklare indholdet og anslå værdien. Ingeniøren har interviewet hackerne, der åbenhjertigt fortæller, hvor dårlig sikkerheden er hos Novo, hvordan angrebet foregår, og hvilket etisk kompas de mener at navigere efter i jagten på millioner af dollars. Det har i det hele taget være store hackeruge med det meget omtalte datatyveri fra cpr registeret. Men vi savner svar på det mest nærliggende spørgsmål - teknisk set: Hvorfor bruger vi overhovedet personnummeret til identifikation, når det oprindeligt slet ikke var tanken? Opgaven i 1968 lød på at få styr på den nye kildeskat og sikre sig, at det nu var den rette patient, der lå på operationsbordet. Noget gik galt undervejs. Ugens pletskud og kortslutning handler om rådnende hvaler og revnede togskinner, tør vi godt afsløre. Links: Novo-hackere i spektakulært interview med Ingeniøren: Sådan bruger vi AI til at angribe store virksomheder | Ingeniøren Hackere huserede i Novo-systemer i op mod tre måneder | Ingeniøren Gør CPR-registret til en telefonbog | Ingeniøren Erfaren hacker undrer sig: Her burde alarmen være gået i 10 dages CPR-tyveri | Ingeniøren Milliardinvestering slår revner efter syv år: Hurtigtog tvinges ned i fart | Ingeniøren Professor vil gerne være 'kadaver-turist': Derfor er det god naturforvaltning at lade strandet hval ligge | EcoTech Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation

Andre episoder fra Teknisk set Se alle episoder →