Er Brøndby mesterskabskandidat? | Superligaens Sandheder - Episode 13
Tipsbladet Lyd · Tipsbladet
Beskrivelse
Superligaen ruller videre, og i denne uge tager vært Maya Westander, Tipsbladets chefredaktør Kenneth Jensen og transferjournalist Farzam Abolhosseini temperaturen på 5. spillerunde og de seneste udviklinger i dansk fodbold. Panelet gør regnskabet op fra sidste uges forudsigelser, hvor FC Midtjylland slog Randers, FC Nordsjælland fortsatte med at imponere, og AGF igen måtte afgive point. Samtidig ser de nærmere på FC Københavns kollaps i Viborg. Var det en kollektiv offday – eller et eksempel på den sårbarhed, der har været rejst spørgsmål om i FCK-truppen? Viborg får stor ros efter sejre over både AGF og FCK, mens Brøndby for alvor melder sig ind i toppen med fire Superliga-sejre i træk. Er de stadig en dark horse til mesterskabet, eller er de nu en reel mesterskabskandidat? FC Midtjyllands sæsonstart kommer også under lup efter sejren over Randers. Kan Tullberg holde på Dario Osorio eller er han på vej videre? Vi ser også nærmere på FC Nordsjællands stærke start, AGF's fortsatte problemer efter endnu en uafgjort kamp og Asger Sørensens mareridtsdebut for FC København. Som altid er der også nye forudsigelser for den kommende Superliga-runde. Der er med andre ord masser af skarpe analyser, transfersnak, forudsigelser og perspektiver på de største historier i dansk fodbold. Kapitler: 00:00 - Intro 01:15 - FCK’s nedsmeltning i Viborg 06:07 - Viborg er et sikkert top 6 hold 07:37 - Brøndby fortsætter den flotte sæsonstart 10:17 - Sidste uges forudsigelser 10:36 - FCM - Randers 12:37 - Sønderjyske- FC Nordsjælland 14:45 - Viborg - FCK 15:50 - AGF - OB 17:16 - Næste uges forudsigelser 23:00 - Farzam’s forventninger til den sidste uge af transfervinduet Relevante links Læs de seneste nyheder her Følg os på Instagram Se vores seneste video-content på YouTube