Kravler Løkke ned fra træet?
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen · Netavisen Pio
Beskrivelse
Stirrekonkurrencen mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen fortsætter, efter Løkke er vendt tilbage til regeringsforhandlingerne. Løkke forsøger at udnytte statsministerens utålmodighed til det maksimale, men indtil videre har hun ikke blinket. Ifølge Niels har Venstre og Konservative da også givet Løkke endnu dårligere kort på hånden, fordi han ikke længere kan bluffe med et blåt alternativ. Så nu handler det i høj grad om, hvor SF’s smertegrænse går. Ifølge begge kommentatorer, så vil socialisterne nok kunne spise et par selskabsskattelettelser, så længe de får nogle vigtige mærkesager og muligvis nogle få ministerier af høj kvalitet med i købet. Vi vender også Socialdemokratiets såkaldte “stemmekøb” ved EP-valget, mere muntert halløj på højrefløjen og deler anekdoter og planer i forbindelse med 1. maj, der ifølge Niels er blevet lige lovlig aggressivt på det seneste. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti Redaktør og producer: Mark Søderberg