Kan Troels slukke branden i slægtsgården?
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen · Netavisen Pio
Beskrivelse
Som ofte før i nyere politisk historie er Venstre martret af interne problemer efter en række medlemmer af Folketingsgruppen har meldt ud, at de vil stemme imod partilinjen på et særligt punkt, der vedrører landbruget. Det fører til seriøse overvejelser om både Troels Lund Poulsens formandsskab og den stadigt mere usikre fremtid for det gamle bondeparti. Vi når også omkring De Konservatives narkopakke, som med slet skjult reference til Alex Vanopslaghs møgsag under folketingsvalget næsten udelukkende handlede om kokain. Og til sidst ser vi på en overraskende måling, der viser, hvor DF henter deres stemmer fra. I næste uge og måneden frem er Niels på fædreorlov, så her inviterer Benny forskellige gæster i studiet. I første omgang er det Jarl Cordua til et højaktuelt særafsnit om Venstre. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti Redaktør og producer: Mark Søderberg