Spring til indhold
Har Danmark fået et nyt arbejderparti? - Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Har Danmark fået et nyt arbejderparti?

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen · Netavisen Pio

22. juni 2026 38m
0:00 38m

Beskrivelse

I sidste uge lagde LA’s politiske ordfører Mads Strange lidt madding ud på de sociale medier, da han kaldte LA for Danmarks egentlige arbejderparti. Det førte til debat mellem Strange og socialdemokrater som Thomas Skriver Jensen og Frederik Vad. Men ifølge vores kommentatorer burde man ikke have bidt på krogen. Vi fik også et pressemøde om droneredegørelsen, der ifølge Niels topper listen over kuriøse pressemøder gennem tiderne. Forsvarschefen Michael Hyldgaard er som gammel jægersoldat trænet i at holde munden lukket med syv segl, men det fungerer bare ikke særlig godt på et pressemøde. Benny foreslår sågar et medietræningskursus.  Og sidst, men ikke mindst, har Troels Lund Poulsen været i Berlingske med et interview, der giver lejlighed til talrige overvejelser om V og K’s rolle i opposition. Troels Lund vil arbejde Mette Frederiksen ud af regeringskontorene. Kommer det til at minde om Thorning-årene, eller bør V og K lade centrum-venstre regeringen stege i sit eget fedt? I studiet:  Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio  Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti  Redaktør og producer:  Mark Søderberg

Andre episoder fra Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen Se alle episoder →