Blev et blåt flertal lige umuligt?
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen · Netavisen Pio
Beskrivelse
Morten Messerschmidt stjal meget af opmærksomheden ved Folketingets åbningsdebat, hvor han undsagde Lars Løkke Rasmussen i grove vendinger. Til venstre for midten er der også internt splid - særligt mellem Socialdemokratiet og SF. Er Messerschmidt kravlet så langt op i træet, at han ikke kan komme ned igen? Ugen op til årsdagen for Hamas’ angreb på Israel har der været en del forvirring om regeringens linje - ikke mindst fordi Mette Frederiksen nu siger, at det kunne være en ide med en militær gennemtvingning af en tostatsløsning. Risikerer statsministeren at træde socialdemokrater i baglandet over tæerne med den udmelding? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring Rasmus Jarlovs bebudede afsked med livet som konservativt folketingsmedlem. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti