PANELET: "Hvorfor gik du ikke bare?" - om behovet for at blive forstået
Til volden os skiller · LULU
Beskrivelse
Når man har været udsat for vold, stopper eftervirkningerne sjældent den dag, man går. De kan leve videre i relationer, i kroppen og som triggers – også længe efter bruddet, selvom det kan være svært at forstå for både en selv og ens pårørende. I dette afsnit taler vi om tvivl, selvbebrejdelser og længslen efter at blive forstået. Om reaktioner, man ikke selv forstår, og om hvor komplekse følgerne af vold kan være – både mens den står på og længe efter. Panelet består denne episode af Bodil, Matilda og Nora (pseudonym), som alle har personlig erfaring med partnervold. De deler deres egne oplevelser og refleksioner – ikke som eksperter, men som kvinder, der håber at kunne nuancere og spejle dig, der lytter. STÅR DU SELV I ET DILEMMA? Så skriv til os på [email protected]. Alle dilemmaer er velkomne - også dem du tøver med at sende ind - dog kan vi ikke garantere, at alle indsendte dilemmaer bliver taget op. Podcasten er en del af www.lulu.dk - et fællesskab for kvinder, der er eller har været udsat for vold. Støttet af VELUX FONDEN og produceret i samarbejde med MonoMono. NB! Står du i en aktuel, svær eller kompleks situation, anbefaler vi, at du søger professionel hjælp og rådgivning. Det kan du for eksempel gøre ved at skrive til vores brevkasse på lulu.dk eller ringe til Lev Uden Vold på tlf. 1888. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.