Spring til indhold
#26 – Snart far for første gang - The FAR side - Podcast

#26 – Snart far for første gang

The FAR side - Podcast · The FAR side

30. juli 2017 1t 2m
0:00 1t 2m

Beskrivelse

Afsnit 26 er down and dirty lige som den krasbørstige skibsrom, vi drikker under udsendelsen. Vores lytter, elektrikeren Mikkel Bøgelund, blev i sin tid kåret som ”årets papa” i efterskolen, men nu er det alvor! Han skal være far til august, men har fundet tid til et besøg i studiet midt under fødselsforberedelserne. Vi tager ham under vores erfarne vinger og taler den gode farrolle, maskuline værdier, samt faderlig kærlighed og omsorg. Hvilken lighed er der mellem Trump og Macrons legendariske macho-håndtryk og børn i trodsalderen? Er Jespers søn Vitus på vej til at blive autist? Er børn grundlæggende onde eller savner de blot visse kognitive egenskaber? At dømme ud fra Almas omgang med kaniner og Vitus’ reaktion på putteritualet tyder mest på det sidstnævnte. Jesper er nervøs for Vitus’ sociale kompetencer, og hans søns gryende seksuelle bevidsthed sætter den sarte far i en ømtålelig situation, der handler om, hvor man som far bør sætte grænsen for berøringer af sit barn.  Christoffer har været til inspirationskursus i friluftsliv, og givet et godt råd, der handler om at finde eventyret i hverdagen. I Nyt fra farfronten anmelder vi børnebogen Blev du til ved et knald?, der gør et tåkrummende forsøg på at give en småbørnsvenlig forklaring af forplantningsakten, og så anbefaler vi hjemmesiderne Børn i Byen (København) http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/30937-far-paa-barsel-what-to-do Kids i Aarhus (Aarhus) http://kidsaarhus.dk/thefarside-10-hotspots-boernehoejde/. The post #26 – Snart far for første gang appeared first on The FAR Side.

Andre episoder fra The FAR side - Podcast Se alle episoder →