0:00 18m
Beskrivelse
Kvinden Rusdiati Arifin stod ved foden af den store grav. Spadestik efter spadestik fjernede betjentene jord, som dækkede de omkring 700 lig[1], som havde ligget der, og som nu kun eksisterede i form af kranier og knoglerester. Ja, og så på nogle af knoglerne sad der stadig rester af tøj. Og da en af betjentene fjernede jorden fra et skelet, som netop havde et stykke tøj på sig, skrev Rusdiati Arifin. Et primalskrig, som kun en forælder kan skrige, når det sidste håb om at finde hendes myrded...