Teaser: Tæt på Retsmedicin - ny sæson
Tæt på retsmedicin · Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
Beskrivelse
Sæson 2 af Tæt på Retsmedicin sætter fokus på den nyeste forskning på Institut for Retsmedicin. Du kan fra 10. juli og de kommende måneder høre nye episoder, der handler om: * Hvordan man nu kan afsløre lattergas i menneskers organisme i længere tid, end man hidtil har troet muligt. Det kan få betydning for et eventuelt kommende forbud mod lattergas i trafikken. * Hvordan man kan bruge den 3D-billeder af tændernes bakker og dale til at identificere ofre f.eks. efter katastrofer hurtigere og mere sikkert. * Hvordan forskerne er ved at udvikle nye metoder, der kan bidrage til at afsløre, om der er nye opioider i omløb på det illegale misbrugsmarked. * Hvordan nye metoder til analyse af fingeraftryk kan hente langt flere oplysninger ud af de kemiske spor, vi afsætter med vores fedtede fingre. * Hvordan retskemikerne ud fra analyse af nogle få milliliter vand tappet fra rensninganlæg i seks danske byer kan vurdere hvor stort forbruget af misbrugsstoffer er i de pågældende populationer. * Hvordan undersøgelser af sygdomme i hjernen hos børn og voksne kan bidrage til forebyggende indsatser mod fysisk vold mod børn. * Hvordan nye analyser gør det muligt at tidsfæste nogenlunde nøjagtigt, hvornår et blodspor på et gerningssted blev afsat. Og hvordan man ligeledes gennem målinger af blodets alder i et lig nogenlunde kan give svar på, hvornår den pågældende person er afgået ved døden. * Hvordan man kan optimere brugen af hjertemassage. * Hvordan data fra skanninger af kroppen kan understøtte eftersøgning af lig i vand. Og meget mere...