Fra Rødekro til Kharkiv - Destinationen er krig.
Tænketanken Prospekt · Tænketanken Prospekt
Beskrivelse
Der kan synes langt fra Rødekro til Kharkiv. Men i kilometer er afstanden ikke større end den klassiske sommerferietur mod syd. Det er dog ikke sol og varme, der venter, når destinationen er krig. I ugens Politik med Prospekt taler kommunikations- og pressechef Tine Obel med udenrigskommentator ved Kristeligt Dagblad og tidligere generalkonsul i Skt. Petersborg Jens Worning om hans rejse til Ukraine i slutningen af 2025. Samtalen bevæger sig fra indkøbscentre, hvor man kan købe militært sikkerhedsudstyr ved siden af JYSK, til kaffebarer fyldt med unge ukrainere, der lever videre – studerer, arbejder og drømmer – midt i luftalarmer og missilangreb. Det er en samtale om at rejse ind i et land i krig.Om hverdagsliv under undtagelsestilstand.Om mennesker, der insisterer på normalitet, mens historien buldrer omkring dem. Og om, hvordan krig ikke kun er geopolitik og statsledere – men også helt almindelige menneskers liv.