Spring til indhold
AI-suverænitet og små sprogmodeller - Superklog AI

AI-suverænitet og små sprogmodeller

Superklog AI · Niels Erik Petersen, Søren Spelling Lund

14. august 2026 49m
0:00 49m

Beskrivelse

AI-suverænitet, små sprogmodeller og hvad danske virksomheder gør, hvis modellen forsvinder i morgen. Det spørgsmål blev meget konkret, da adgangen til Anthropics stærkeste model blev lukket ned for alle uden for USA efter få dage. Annemette Kiil Mørup er Director for Dynamic AI hos Raw Power Labs og arbejder med modeller, der kan køre lokalt og offline. Annemettes modeller er trænet til at være rigtig gode til én ting frem for nogenlunde gode til alt. De kalder dem AI Diamonds, og nogle af dem fylder kun 300 megabyte. Vi taler om, hvorfor afhængigheden af de store modeller er en risiko i din forsyningskæde, hvordan token shortage gør forbruget dyrere, og hvorfor den lille specialiserede model nogle gange løser opgaven bedre end den, der kan det hele. Vi kommer også ind på privacy og GDPR, og hvad der skal til, før AI kan flytte tættere på de systemer, virksomheden ikke kan undvære. En stor del af samtalen handler om mennesker. Om hvordan man får medarbejdere til at bygge selv, når frygten for at gøre sig selv overflødig ligger lige under overfladen.

Andre episoder fra Superklog AI Se alle episoder →