Alle episoder

Vi ved godt at der blive samlet en masse oplysninger ind om os, når vi bevæger os rundt på internettet. Dette fænomen kaldes tracking. Men hvornår opstod tracking? Og hvordan har tracking-teknologien udviklet sig i takt med at internettet og vores

En af de første udfordringer, der møder humanister når de vil i gang med supercomputing i digitale data, er overhovedet at få adgang eller tilladelse til at arbejde med data som f.eks. webtekster fra Netarkivet. Det skyldes at en stor del af disse d

Hvor mange hjemmesider findes der i Danmark og hvilken viden gemmer der sig i det danske web, hvis man pludselig kan analysere op mod 1 million websider ved hjælp af en supercomputer? Det er nogle af de spørgsmål som professor ved Århus Universitet

I denne episode af Supercomputing i Danmark tager vi hul på den del af dansk supercomputing, der handler om humanistisk forskning. På det Kgl- Bibliotek i Århus findes den 3. nationale supercomputer. Den har fået navnet Kulturarvsclusteret og sammen

Hvordan er de nationale supercomputere blevet brugt? Hvilke videnskaber har fundet vej til supercomputerne ABACUS 2.0 og COMPUTEROME i perioden 2015-2017 og hvad er der kommet ud af det? I denne episode har jeg besøg af Lene Krøl Andersen og Birgitt

Hvis vi for alvor skal forstå de molekylære mekanismer bag udviklingen af kræft, og designe nye og bedre behandlingsformer, så bliver der brug for både bioinformatikere og meget kraftige supercomputere. Det har man indset hos Kræftens Bekæmpelse.

På Rigshopitalets Center for Genomisk Medicin undersøger man patienternes gener, for at finde ud af, hvad de fejler, og hvordan de skal behandles.  Det kræver en masse computerkraft at analysere de enorme mængder sekvensdata. Derfor har man valgt a

Hvad får celler til at ældes? Man har længe haft mistanke om, at frie radikaler kan spille en vigtig rolle i denne proces. Frie radikaler er atomer eller molekyler, der har en eller flere uparrede elektroner i den yderste skal og dermed bliver reakti

Gummi er ikke bare gummi. Det er en indviklet struktur bestående af polymerer blandet med andre partikler. Selvom det snart er 200 år siden at Charles Goodyear opfandt vulkaniseringsprocessen og dermed lagde grunden til de gummidæk vi kender i dag, s

På IT-Universitet i København har man fundet en alternativ strategi til at skabe klogere og bedre robotter. Man efterligner simpelt hen evolutionsprocessen som den foregår i naturen så man faktisk fremavler robotter, kunstige hjerner og nye bedre co

Hvis man vil DNA-sekventere alle planter i Amazonas, så har man virkelig brug for en Supercomputer. Og selvom det måske lyder  uoverkommeligt, så har et dansk/brasiliansk forskningskonsortium planer om at udvikle en metode til netop dette ved at br

Vores mobiltelefoner, autopiloter og hospitalsudstyr anvender alle avanceret  software, men hvordan kan vi vide, at den software, som vi er blevet helt afhængig af, virker som den skal? Det kan vi ved hjælp af matematik. Matematiker og professor i co

Hvorfor har Danmark brug for en supercomputer specielt til life science? I denne episode fortæller leder af supercomputing ved DTU Bioinformatik Peter Løngren, hvorfor Life Science forskningen stiller helt særlige krav til en supercomputer. Han fort

I en kælder på Syddansk Universitet finder man et af Danmarks tre nationale HPC anlæg: Supercomputeren Abacus 2.0.  SDU professor Claudio Pica fortæller om udviklingen af Abacus, og de nye muligheder supercomputeren har tilført dansk forskning. D

Hvordan kunne en forholdsvis harmløs bakterie udvikle sig til en af de mest dødbringende bakterier i verden nogensinde? Det er et af hovedspørgsmålene i et nyt forskningsprojekt, der ved hjælp af DNA sekventering følger pestens udvikling fra dens

Hvad er en supercomputer? Og hvilken rolle spiller supercomputere i forskning i dag? Hvordan får man adgang til en supercomputer? Og hvad gør vi egentlig i Danmark for at sikre at vores forskere har de supercomputerresourcer som de har brug for? Det e