Spring til indhold
6: "Stauning eller Kaos" - STATSMINISTER

6: "Stauning eller Kaos"

STATSMINISTER · Kristeligt Dagblad

9. juli 2026 37m
0:00 37m

Beskrivelse

Truslen fra Hitlers Tyskland blusser op gennem 1930'erne, og herhjemme frygter Socialdemokratiet de totalitære kræfter. Deres løsning bliver at gøre arbejderpartiet til et folkeparti, der varetager hele befolkningens interesser mod mørke kræfter udefra. Ved valgkampen i 1935 skal kursskiftet stå sin prøve. Med det senere så mytiske valgslogan "Stauning eller Kaos" formår partiet, med Thorvald Stauning i centrum, at sikre sig et historisk godt valg, som ikke er set bedre siden. Succesen begynder dog at stige Thorvald Stauning til hovedet; han opfører sig magtfuldkomment, men er samtidig ved at være gammel og træt. Han må derfor planlægge en sidste stor triumf at gå af på: en ny grundlov. Men den plan går langt fra som ventet, og før den bitre og slidte Stauning ved af det, rammer en ny virkelighed den 9. april 1940. Fortæller og ekspert: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Lyddesign, tilrettelæggelse og titelmelodi: Signe Marie Bang Digital Redaktionschef: Morten Frich Vært, tilrettelægger og redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen Kilder: "Statsministeren - Bind 2" af Tim Knudsen "Stauning" af Hans Lyngby Jepsen "Thorvald Stauning" af Henning Grelle "De Danske Ministerier" af Svend Thorsen og Tage Kaarsted Lydklip fra: "Th. Stauning, Folkets Søn, Danmarks Statsminister" Mindefilm fra 1942, speaket og skrevet af Gunnar Nu Hansen Foto: Holger Damgaard, Det Kongelige Bibliotek

Andre episoder fra STATSMINISTER Se alle episoder →