Beskrivelse
"Den er for langsom, der er for mange ord, og den mangler et åh-uh-oh." TV-2 har lagt deres lid til en ung, fremadstormende producer, og han lægger ikke fingre imellem i sin feedback. Han er overbevist om, at han har nøglen til bandets næste store hit. Sangen om drømme, ambitioner og den store kærlighed skal skæres helt ind til benet - ind til der, hvor TV-2 er allerbedst. Med fuld tillid kaster det modne, omstillingsparate band sig ud i at skabe en skarp, moderne popsang, som ender med at blive et af deres største hits nogensinde. Den introducerer dem til generationer af nye fans og rammer både voksne og børnehavebørn med sin catchy livsfortælling. Gæster: Steffen Brandt Vært: Christine Milton Producer, Tilrettelægger og klipper: Robert Haugsted Lyddesigner: Jacob Tølbøll Zaulich Redaktør: Kasper Overby