Beskrivelse
Folket har talt! Og folket vil ikke (kun) spise kage! De vil også gerne løbetræne, cykle, løfte vægte, dyrke motion og kondition. Og det vil Sort Søndags lyttere rigtig gerne gøre til fed heavy, dødsmetal, hardcore, black-metal og alt derimellem. Derfor har Anders Bøtter og Jakob Trolle sammensæt 1 times tonser tunge toner med det formål at du skal kunne træne med bedre musik i ørene, end de tilbyder i dit lokale træningscenter. Aldrig før har et Sort Søndag afsnit været så ønsket af vores lyttere, så vi har gjort os umage for at lave en træningsplayliste, hvor der er fokus på mere musik og mindre snak - men stadig med al den gode stemning du kender fra Sort Søndag. Og er du inkarneret motionshader, så vil du helt sikkert alligevel kunne få en masse ud af playlistens meget varierede toner. Vel mødt, træn godt! Værter: Anders Bøtter og Jakob Trolle. Lyddesign og klip: Emil Germod. Produceret af: Gizmo Udsendelse nr. 715 Sort Søndag er Danmarks vigtigste metal podcast og største heavy lytterfællesskab. Hver uge får du 1 times tonser tunge toner, i selskab med værterne Anders Bøtter og Jakob Trolle. Du bliver opdateret med nyheder fra genrens største bands, udfordret i "Undergrunds Ukrudt", får styrket din viden i klassiske albums i "Månedens Mesterværk" og lukket ind i det store fællesskab, når Sort Søndags trofaste "Giro 666 lyttere" byder ind med både nye og gamle numre.