40 år på farten: Et liv med teatret som hjem - Connie Tronbjerg
Solæg og gode råd · Teatret Møllen • Vært: Nikolaj Mineka • Klipning: Poul Gejel • Musik: Johannes Smed
Beskrivelse
’Solæg og gode råd’ med Connie Tronbjerg I det nyeste afsnit af Teatret Møllens podcast ’Solæg og gode råd’ har teaterchef Nikolaj Mineka besøg af skuespiller Connie Tronbjerg til en nærværende samtale om et liv i og omkring teatret. Connie vender tilbage som gæst til den arbejdsplads, der har været en central del af hendes liv i mere end 40 år, og fortæller om begyndelsen på sin skuespillerkarriere på Teatret Møllen, om skiftet fra København til Haderslev – og omvendt – og om de valg og fravalg, der følger med et liv i konstant bevægelse. Samtalen kredser også om, hvad det har betydet for familielivet at være meget væk på turné, og om hvordan det har været at være den sidste fra den oprindelige generation på teatret, med alt det, det har betydet af forandringer og aftryk gennem årene. Du kan som altid lytte med der, hvor du normalt finder dine podcasts – og opleve ’Solæg og gode råd’ live på Teatret Møllen. Vil du have mere teater? Find Teatret Møllens forestillinger og aktiviteter på vores hjemmeside - www.teatretmoellen.dk.