Spring til indhold
31: Den omvendte skole-hjem-samtale (LIVE fra Folkemødet) - Skolegården

31: Den omvendte skole-hjem-samtale (LIVE fra Folkemødet)

Skolegården · Danske Skoleelever

25. juni 2026 47m
0:00 47m

Beskrivelse

Obs: Dette afsnit er optaget live på Folkemødet på Bornholm. Lydkvaliteten bærer præg af, at det er en udendørs liveoptagelse, og at der er andre events i gang lige ved siden af. Derfor er lyden ikke helt så skarp, som du plejer at høre os. Bær over med os. Vi synes, samtalen er det værd. Til en helt almindelig skole-hjem-samtale er det eleven, der bliver vurderet. I dette afsnit vender vi det hele om: Nu er det den danske folkeskole, der er til samtale, og det er eleverne, der har sat dagsordenen. Vores vært Esther har sat tre stærke stemmer i stævne, som hver især repræsenterer en del af skolen: forældrene, lærerne og eleverne. Sammen giver de skolen en evaluering ud fra fire emner, der fylder i elevernes hverdag: de gode fællesskaber, luften i klasselokalerne, elevernes indflydelse på undervisningen og den faglighed, vi stadig kan være stolte af i Danmark. Hvad er skolen god til? Hvor er der plads til forbedring? Og hvem har egentlig ansvaret, når noget skal laves om? Lyt med på en ærlig og nysgerrig samtale om den skole, vi alle sammen har en relation til.

Andre episoder fra Skolegården Se alle episoder →